Kennel
Kennel Dan-Noir & Feu er et lille opdræt i hjemligt miljø. Jeg bestræber mig på at avle på sunde og racetypiske hunde.
I 2011 fik jeg min første Engelske Toy Terrier, nemlig min hanhund Filou, og i sommeren 2013 fik jeg min første tæve Fleur fra den samme opdrætter. Dernæst købte jeg min tæve Vanta fra en opdrætter i Tyskland. Hundene regnes for en del af familien, og vi tager dem med overalt, hvor det kan lade sig gøre. De må være overalt i huset, også i sofaen og i sengen.
Jeg har gået til lydighed med mine hunde siden hvalpetiden, og træner med dem dagligt bl.a. på vores ture i den nærliggende Egebæksvang Hundeskov, hvor hundene får lov at løbe løs og møde andre hunde.
Inden hvalpene forlader kennelen har de prøvet at køre bil, været i skoven, på stranden, på gågaden, gået individuelle ture, været hos dyrlægen, mødt forskellige mennesker lige fra børn til gamle. De er fra små vænnet til mange forskellige lyde fra almindelige husholdningsmaskiner og haveredskaber. Når vi har hvalpe, bliver en del af vores have indrettet hvalpevenligt med mange forskellige aktivitetsmuligheder.
Når hvalpene rejser hjemmefra er de chippet og vaccineret. De rejser hjemmfra med en DKK-stamtavle, et EU kæledyrspas samt en hvalpepakke med forskellige fornødenheder.